dure
1
[d
oo
r, dy
oo
r]
/dʊər, dyʊər/
adjective
,
Archaic.
1.
hard; severe.
Origin
1325-75;
Middle English
<
Middle French
<
Latin
dūrus
hard
dure
2
[d
oo
r, dy
oo
r]
/dʊər, dyʊər/
verb (used without object), verb (used with object)
,
dured,
during.
Archaic.
1.
endure
.
Origin
1225-75;
Middle English
<
Old French
durer
<
Latin
dūrāre
to last; see
dure
1