vindicatory
[
vin
-di-k
uh
-tawr-ee, -tohr-ee]
/ˈvɪn dɪ kəˌtɔr i, -ˌtoʊr i/
adjective
1.
tending or serving to
vindicate
.
2.
punitive; retributive:
vindicatory killings.
Also,
vindicative
[vin-
dik
-
uh
-tiv,
vin
-di-key-]
/vɪnˈdɪk ə tɪv, ˈvɪn dɪˌkeɪ-/
(
Show IPA
)
.
Origin
1640-50;
vindicate
+
-ory
1
Can be confused
vindicatory,
vindictive
.